FAST MÅNEDSPROGRAM

FAST MÅNEDSPROGRAM:
 

Guided fællesmeditation på 16. Karmapa

og kort oplæg om Diamantvejsbuddhisme :

Alle tirsdage og torsdage

kl. 19:30 -20:00

Alle er velkomne

 

Foredrag : 1 gang om måneden

se under Arrangementer

Entré: 30,-/ 50,-

Alle er velkomne

 

Phowa : ved fuldmåne hver anden måned

kl. 20:30 -21:30

se under Arrangementer

For praktiserende

 

Grænseløst Lys/ Øpame :

den 1. torsdag

kl. 20:15 -21:00

Forberedelse til Phowa

 

Sanghamøde :

den 3. tirsdag

kl. 17:00 -19:15

For praktiserende

 

Filmaften : den 3. torsdag

kl. 20:15 -21:30

Alle er velkomne

 

Praksisdag

den 4. søndag

mellem kl. 14:00 -17:00

For praktiserende

 

Introduktion til Diamantvejsbuddhisme 

den 4. tirsdag

kl. 18:30 -19:15

Alle er velkomne

  


 

Hold øje med ændringer og aflysninger under "Arrangementer"

NYHEDER

 

Tirsdag d. 7. Februar 2012 kl. 19:30-22:00

 

Mikkel Uth holder foredrag:

Introduktion til Diamantvejs-buddhisme.

 

Navnet kommer af en diamants renhed og varighed og symboliserer det erkendte sind – vores iboende buddhanatur.
På diamantvejen drager man den yderste konsekvens af buddhanaturen. Når alle potentielt er buddhaer, kan man lige så godt udvikle dette potentiale hurtigst muligt. Det gør man konkret ved at meditere på lysformer, der spejler buddhanaturens forskellige kvaliteter og ved at forsøge at fastholde disse kvaliteter – det højeste syn – i hverdagens omskiftelige situationer. Ved således at se det rene i alting og dermed bruge enhver situation som mulighed for at erkende sindets natur, skyder man genvej til erkendelsen.


Foredraget foregår i Trøjborg Beboerhus, over gården, Tordenskjoldsgade 31, Trøjborg,  8200 Aarhus N.

Alle er velkomne.

Entré: 30,-

 Karmapas tegn

Buddha

 

Buddhas lære kaldes læren (dharma) eller som ting er. Først  senere blev den kendt i Vesten under navnet buddhisme.

Det centrale i Buddhas lære er viden om sindets natur. Enhver af Buddhas belæringer peger på, hvordan man kan fjerne sindets slør og derved udfolde dets perfekte egenskaber. Buddhistisk praksis bygger på erfaring, og ikke på dogmer og regler, som man påbydes at følge. Man tager udgangspunkt i livet, som det er, og arbejder bevidst på at virkeliggøre sin iboende buddha-natur: At blive frygtløs, frydefuld og handle til gavn for andre.

 

Den historiske Buddha

Den historiske Buddha – Shakyamuni – levede cirka 560-480 før vores tidsregning i det nordlige Indien. Han voksede op som kongesøn, men forlod som 29-årig sit luksuriøse liv for at søge efter frihed, der kunne gavne alle.

Efter 6 års søgen erkendte han i dyb meditation sindets natur og fandt derved den endelige vej til varig lykke. I de efterfølgende 45 år videregav han denne enestående indsigt til andre, så de kunne opnå det samme.

Buddhismens vej til frihed og lykke har været praktiseret gennem de sidste 2500 år. Siden den historiske Buddha har mange mennesker erkendt sindets natur, og buddhismens metoder er i dag lige så brugbare i Vesten, som de har været det i Østen.

 

Buddhismens tre veje

Buddhas samlede belæringer kan opdeles i tre hovedretninger, kaldet de tre veje: Den lille vej (hinayana), Den store vej (mahayana) og Diamantvejen (vadrayana). De er udtryk for forskellige niveauer i Buddhas lære og er beregnet til forskellige slags mennesker.

Den lille vej tager udgangspunkt i belæringerne om årsag og virkning, og går ud på at undgå lidelse og problemer. Den store vej tilstræber, at man bevidst hjælper andre gennem at udvikle medfølelse og visdom. Diamantvejen går ud på at se det rene i alting og dermed bruge enhver situation som en mulighed for at erkende sindets natur.

Karma Kadjy Skolen tager udgangspunkt i Diamantvejen og er baseret på mundtlig overførelse fra lærer til elev. Diamantvejen indeholder alle Buddhas belæringer, omfatter alle tre veje og er derfor en fuldstændig overførelse.

lol_buddhaBuddha Shakyamuni, den historiske Buddha.